Hvem er Bo Krüger

Bo Krüger har stor erfaring med at impro­ visere både på arbejdet og privat. Hans nysgerrighed og eventyrlyst har altid taget ham ud i nyt og ukendt terræn. Han har klatret i bjerge og spillet improviseret teater i 15 år og cyklet mere end 40 maratoncykelløb. Bo har aldrig haft en klar plan for sin karriere, som indtil videre har været én lang improvisation. Efter at være blevet født nord for polarcirklen blev han cand. mag. i geografi og pædagogik og sidenhen ansat i bl.a. Kommunernes Landsforening, Dansk Ungdoms Fællesråd og på Teknolo­gisk Institut. I dag ejer han konsulentfir­maet Moving Minds, som er eksperter i facilitering, kreativitet, læring og improvi­sation. Uden at svinge pisken, men med masser af kreativitet, humor og gulerød­der, har Bo arbejdet med at udvikle ledere og medarbejdere i et utal af offentlige og private virksomheder, f.eks. Nykredit, Skat, Ikea, ATP, FOA og Novo Nordisk.

Besøg Moving Minds

 

Lær at improvisere

Evnen til at improvisere er en af de vigtigste kompetencer overhovedet.  Kontorets Indiana Jones − Lær at improvisere på arbejdet,  er et af de første seriøse bud på hvordan ledere og medarbejdere kan blive bedre til at improvisere. Gennem øvelser og fif fra improvisationsteater og positiv psykologi lærer Bo Krüger os, hvordan vi kan blive bedre til at improvisere, og hvordan improvisation kan gøre os mere effektive, fleksible og kreative. Han viser os hvordan eventyret og store oplevelser venter den, der som en anden Indiana Jones tør at forlade den trygge plan og kaste sig forlæns ud i improvisationerne.

Læs mere

Køb bogen

Kontorets Indiana Jones − Lær at improvisere på arbejdet af Bo Krüger kan købes til 300,- med moms på www.GyldendalBusiness.dk.

Køb bogen på gyldendal